Eventyret begynder i Manaus, en gammel koloniby, der er lidt kaotisk og alligevel smuk på en eller anden måde. Bag den begynder regnskoven. Vi ønsker at tage til det sted, hvor Rio Negro og Rio Solimoes løber sammen og danner Amazonas.
Flodens flod er op til 200 km bred og næsten 6.500 km lang. Og takket være de oppustelige brætter er stand-up paddling nu muligt næsten overalt.
Vores guider er Stefan, en frafaldet student fra Tyskland, og hans kollega John. John er en ægte brasilianer, der kender Amazonas meget godt. I militæret lærte han overlevelsesteknikker i regnskoven. Da der ikke er noget mobiltelefonnetværk og intet internet i junglen, skal alting organiseres på forhånd.
Hvor farligt er stand up paddling på Rio Negro?
Du må under ingen omstændigheder forsøge det på egen hånd. Du kan fare vild i labyrinten af sidearme og kanaler – og det er ikke tilrådeligt at overnatte i junglen på grund af de mange dyr. Alligatorer, kaimaner, anakondaer og glubske fisk som piratfisk ligger på lur i vandet. Skovbunden er fuld af giftige dyr. Dyr er naturligvis naturligt sky og flygter som regel. Men…
Men brasilianernes gæstfrihed er simpelthen overvældende. Vi havde ofte samtaler med hænder, fødder og de få bidder af portugisisk, som vi talte. Stemningen var altid sprudlende. Vi præsenterede os som borgere i landet “Sete para un, 7:1”. Dette udsagn fremkalder enten høj latter eller stor skam. Det er resultatet af semifinalekampen ved VM i fodbold 2014. Hvis vi var blandt de dårlige tabere, ville vi senest nu være endt som piratfoder. Brasilianerne derimod bærer ikke nag og tager det med ro i maven. De glæder sig sammen med os over at have vundet verdensmesterskabet. “Ja, ja, men ikke Argentina,” sagde fiskerne.
Junglen er støjende. Aber og mærkelige høns i træerne gør støjende opmærksom på sig selv. Alligatorer og slanger er synlige i vandet. Men ingen indrømmer logisk set at føle frygt.
Blot tre dage forinden havde jeg talt med et par fra Schwaben, som i flæng sagde, at Amazonas var for de mennesker, der boede der, hvad Spreewald var for sorberne. Senest efter at en mindst 1,50 meter lang kaiman løb ned i vandet lige ved siden af mig, reviderede jeg denne forhastede udtalelse.
Men jeg vil aldrig glemme turen i kanoen. Vi følte os som opdagelsesrejsende. Hvil på det første flodhotel: et lille terrassehus på pæle i udkanten af regnskoven med charmen af en lille junglehytte. Terrasse, køkken, fem værelser og badeværelser, alle meget enkle, men rene og hyggelige. Efter et par 19 trip 18 drinks og god mad bestående af fisk, grøntsager, ris og frugt, snakkede vi til langt ud på natten. Kort efter klokken 4 blev jeg vækket af en hane. Han må have haft gode venner i nabolaget. Nu var der, hvad der føltes som ti andre haner, der krakkede fra alle sider. Der bor måske 160 mennesker i landsbyen. Bag deres huse holder de høns. Efter morgenmaden var der torden og regn. Begge så højt, at enhver samtale var umulig. Alligevel skulle middagen stadig fanges. Fiskeriet foregik med bambuspinde, fiskeline og en wire foran en krog.
Som lokkemad brugte vi fersk kød fra oksekødet. Som barn havde jeg lært at være stille, når jeg fiskede. Her tiltrækkes fiskene af støj ved overfladen. Efter mindre end fem minutter havde vi fanget den første piratfisk. Men det kunne kun ende i en suppe. For øvrigt har selv små eksemplarer en enorm bidekraft. I løbet af de næste par dage mødte vi gentagne gange mænd, der manglede fingerspidser, fingre eller endda en hånd. Den mest berømte fisk i Amazonas-regionen hedder Piracuru. Den ligner en havkat og bliver op til 2,50 meter høj. Den suger maden ind i munden med lynets hast og med undertryk. Hvide delfiner kom op til molen og tog de fisk, de lige havde fanget. De lokale siger, at når et barn fødes uden for ægteskab, er det en hvid delfin, der er faderen. Andre lande, andre toldsatser …
Vores guider forklarede os, hvordan man overlever i junglen. Næsten alle skovens frugter ligger i en uopnåelig højde, og du er nødt til at stole på alt på jorden. Som en test grillede vi nogle tykke maddiker fra en gammel træbark. De smagte som peanutflips. Men du kan også klatre i træer. Til fouragering og søvn. For den uerfarne er det ikke så let.
De gigantiske sommerfugle, der flyver gennem den tætte jungle, er en fryd for øjet. Til den sidste dag blev der chartret en træbåd med to dæk, som er typisk for Amazonas. Den skulle køre os tilbage nedstrøms til Manaus sammen med vores bagage. Vi overtog midlertidigt styringen af fartøjet og fiskede fra borde. De historiske steder, vi besøgte på bredden af Rio Negro, var interessante, et uhyggeligt tidligere fængsel, der var forladt til vildmarken med en spedalskhedsafdeling.
Kort før solnedgang kørte vi under den 3,5 km lange Ponte Rio Negro, som er den dyreste og længste bro i Brasilien, en imponerende konstruktion. Floden “indsnævres” på dette sted til ca. 2,7 kilometer. Vi nåede først frem til havnen i Manaus efter mørkets frembrud.
Konklusion: Et rent eventyr i en drømmeagtig verden.
Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev nu og hold dig opdateret
Sidste dag – På den niende dag af Amazon SUP Adventure Tour observerede de rejsende store araer (papegøjer) tidligt om morgenen, og alle var meget
Copyright by © Grandtoursports
